Madblogstoppen

torsdag den 9. januar 2014

Forandring?

En kryptisk overskrift måske, men har idag hørt et foredrag med forandring som omdrejningspunkt, og vil sige det var et foredrag som satte tankerne igang hos mig selv, og forhåbentligt hos andre.
Foredraget var af en mand som hedder Rene Nielsen. Han mistede som 22-23 årig begge sine ben i en ulykke. 

Han har så sidenhen fået kone, børn, vundet VM titler og OL titler i div. Sportsgrene for handicappede, har skrevet en bog, og holder nu foredrag. Han er uden tvivl en mand som har taget hvad livet har givet ham, og sagt at jeg kan det jeg skal og vil. At man kan vælge mellem og blive i det trygge og rare man kender, eller man kan kaste sig ud i det nye. 

Det er svært at gengive hans ord, så det vil jeg ikke, men han var en inspirerende mand, som fik sat tanker i gang hos mig,  som jeg ikke bevidst viste jeg gik rundt med, men som han fik gjort mig opmærksom på! At vi måske har nogle stemmer i hovedet, som et eller andet sted er de "stemmer" vores forældre har givet os med i form af den opdragelse de har givet os. Så former det os som mennesker, og er I os resten af livet måske, og viser sig I voksen livet. Han beder os mærke efter om vi laver det vi brænder for, og er motiveret for at lave. Han fortæller vigtigheden af, at fortælle vores nærmeste, hvad vi drømmer om for vores liv, for det er den "sti" vi har bygget foran os selv. Og falder vi af den sti, har vi brug for folk som kan hjælpe os med at komme op på den igen, men har vi ikke fortalt nogen hvor den er, kan de ikke hjælpe os med at finde den.
Ja, han snakker i metaforer, men hans måde og tilgang til at fremlægge det for en flok skolepersonale, var gribende, underholdende, seriøst og inspirerende!

Har netop reserveret hans bog på biblioteket, for den skal læses, og så skal I få love at høre mere om hvad han kan fortælle i den.

Hans hjemmeside er:  www.heltmenneske.dk

Så der kan i læse lidt om ham, hvis i har lyst:) citatet idag er lånt fra hans hjemmeside:

Quote of the day:

Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar