Madblogstoppen

mandag den 29. april 2013

Eftermiddagsoverskud = bananmuffins;)

Ja, syntes jeg havde overskud i eftermiddags da jeg kom fra arbejde, og havde så en masse bananer som var perfekt modnede til bananmuffins - tænkte jeg hvorfor ikke lave en god portion så der er til fryseren og så kan mine kolleger også få en imorgen til vores P-møde;)

Opskriften er herfra: http://www.altfordamerne.dk/opskrifter/opskrifter/bananmuffins/

Men skriver den lige her også for nemheds skyld og i mine ord og med lidt rettede mængder af ingredienser;)

Lækre bananmuffins;)
Ca. 10-12 stk

Du skal bruge følgende:

- 80-100 g valnødder
- 75g mørk chokolade
- 250g mel
- 120g blødt smør
- 200g brun farin
- 2 æg
- 1 spsk bagepulver
- 1 1/2 tsk vaniliesukker
- 1/2 tsk salt
- 3-4 mosede bananer

Muffinsforme - køb de store som jeg også brugte, dem med kant på( se mit billede)

Start med at tænde ovnen på 190 grader.

Derefter blandes mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål.

Det bløde smør, brunfarin og vanilje piskes sammen, så det bliver en fin jævn masse. Derefter tilsættes æggene et ad gangen. Herefter tilsættes de mosede bananer - og røres i.

Smør/sukker blandingen vendes nu forsigtigt i melet, så det hele bliver blandet godt. Du må ikke røre. Når dejen så er blandet sammen, tilsættes de hakkede valnødder og hakket chokolade, også dette vendes i. I alt for damernes opskrift står der at nødderne skal ristes først - jeg brugte dem dog bare som de kom fra posen, - sådan kan jeg bedst lide dem - og det gav også et lækkert resultat:)

Dejen kommes nu i formene, og bages i ovnen 20-25 min. Og så får du store lækre muffens;)

God fornøjelse! Mums!!!

Billederne er af muffins før og efter ovn:)










søndag den 28. april 2013

Ferie, camping og kødboller;)

Ja, så gik der igen lige lidt lang tid imellem mine nedlæg, men that's me!!
Har her i april holdt ferie, hvilket har været absolut fantastisk, at kunne slukke arbejde oppe i hovedet og bare tænke på mig selv!;)

Startede min ferie med en tur i sommerhus - eller det var egentligt en ferielejlighed i danland blokhus, men sjovt var det! Det var med 3 skønne pædagog-veninder, Ditte, Pernille og Heidi;) vores 5 mand, Mette, var desværre bukket under for sygdom, men vi tager revanche næste år;)! Men forestil jer 4 piger, alkohol, enorme mængder mad, og ingen andre planer end hygge - det kunne kun gå galt - på den sjove måde;)! Mere kan ikke deles her i offentligt forum - det hører gruppen til;)

Ferien gik også med at fornye mit hjem, med maling mm. Og deler lige et billede af mit soveværelse med jer, det er ikke 100 % færdigt - dvs. Jeg mangler at sy puder til mit soveværelse, de skal laves af det stof på billederne, så i kan se det også;) Er super glad for resultatet, og elsker farven! Så en stor tak til min dejlige far for at bruge 1 1/2 dag på at hjælpe sin datter med at male og lave sengegavl;)!!

Weekenden her er gået med en tur på camping - alene;)! Ja, det lyder måske mærkeligt at sidde og hænge ud i en campingvogn, alene, men ELSKER roen, hyggen, stemningen og det ikke at føle man skal lave en masse i huset, men bare kan gå lange ture og læse en god bog ( ja, for der kan kun ses DR1 og TV2 ikke lige min kanaler jo - er jo en tv3-seriefreak).

Sidst vil jeg lige dele en opskrift på nogle skønne kødboller med jer - de smagte fantastisk!!

Kødboller, Louise style - italiensk inspireret!

Du skal bruge:

- 400g hakket oksekød ( jeg havde de her mængder så lavede en stor portion)
- 300g hakket svinekød
- ca 50g revet parmesan
- en god håndfuld hakket frisk basilikum
- 3-4 fed hvidløg presset
- ca. 1 dl rasp
- ca. 1/2 dl mælk
- salt og peber

Det hele blandes godt sammen, så det har en passende konsistens til kødboller;) syntes du det er lidt tyndt/ikke sammenhængende kommes mere rasp i;) jeg plejer så, at teste om smagen er ok, ved at komme en lille klat fars i en skål med vand og så i mikroovnen, og lad det få 1 minuts tid så farsen er kogt, så kan man smage på det, uden at smage på det rå fars hvis man ikke bryder sig om det;)

Bollerne steges på en pande, i den størrelse du kan lide( personligt laver jeg dem ikke ret store) med en klat olie eller margerine. Jeg serverede dem i en tomatsovs og med frisk pasta, super mums!;) jeg laver tomatsovsen og så kommes bollerne bare i et par minutter og varmes med;)

Her er så div. Billeder af ovenstående;)

billedet med det grønne sengetæppe er mit soveværelse før det blev malet, og min gamle seng og så er der et midt i mellem billede, af far i malerprocessen:)











torsdag den 4. april 2013

Påske, pasta og passende sprog!;)

Ja, påsken er jo ovre, og det et ikke noget vi som sådan fejrer i min familie, udover med en lækker påskefrokost:) i år fandt denne sted i mine forældres campingvogn. De har i år valgt at være fastlæggere, så vognen var stillet op og gjort klar til at sæsonen startede weekenden inden påske. Dog syntes de ikke vejret var til at tage derop førend Langfredag. Min bror og jeg tog derfor derop påskedag og smovsede god mad;)

Ellers er dagene gået med arbejde, arbejde, arbejde for mit vedkommende, har meget at se til lige pt. Så også derfor der gik lidt lang tid inden jeg fik blogget igen.

Næste punkt på dagordenen for denne tekst er så Pasta - mums! Min aftensmad idag stod på lækker frisk pasta med kylling og bacon, og den vil jeg da lige dele opskriften på;)

Her er til 1-2 personer afhængig af hvor meget kød man vil have hver, jeg fik til 2 personer, så der er rester til imorgen.

Du skal bruge:

1 kyllingebryst
100g bacon i tern
1 rød snack peber eller 1/2 rød peber
2 forårsløg
1/2 rødløg
2,5 dl madlavningsfløde
1 tsk rød karry pasta
1-2 fed hvidløg
Røget paprika
Salt
Olie til stegning

Frisk pasta - den mængde man kan spise, jeg laver ca. 100-120 g til mig

Sådan gør du:

Start med at skære kyllingen i pasende stykker, og steg det på panden. Jeg steger det i lidt olie og røget paprika. Sæt vand over til pastaen.

Mens kyllingen steger, snittes grøntsagerne. Jeg snitter forårsløg, peberfrugt og løg i skiver, som har den størrelse jeg godt kan lide. Når kyllingen er stegt, tages den af panden og grøntsager kommes på, sammen med hvidløg, som presses.

Når grøntsagerne er let svitset, kommes kyllingen ved igen. Madlavningsfløden tilsættes, samt karrypastaen. Sag til med salt og evt, mere røget paprika, og lad retten stå og simre i 10 min, mens bacon sprødsteges og pastaen koges efter pakkes afvisning.

Når pastaen er kogt, vendes denne i sovsen, og det serveres med baconen drysset udover;) en dejlig nem, hurtigt og velsmagende hverdagsret.

Skal også lige knytte en kommentar til min overskrift med passende sprog. Det kommer sig af at jeg blev sådan helt mormor-irriteret da jeg idag var i rema1000. Jeg er selv ved, at betale for mine varer, men kan så ligeså tydeligt høre den unge ekspedient ved den anden kasse højtlydt brokke sig over den kunde hun er ved at hjælpe. Hun siger "Ej, jeg hader bare når skal gøre det her, det er så besværligt"!!! ,min første tanke var, sådan snakker man eddemandme ikke til kunderne!!! Den var ikke gået i dagli Brugsen Nørhalne i min tid!!;)

Hendes store problem var at en ældre herre, havde 3 kasser vin, med 6 flasker i hver, hvilket så var svært for hende at regne ud, hvor mange flasker han så havde i alt, og hvordan hun skulle slå det ind. "Altså forhelvede da, hvor svært kan det være tøs", gik i gennem mit hoved!!!( ja, der var mange tanker i det minut det stod på.) det lykkedes hende dog at finde ud af det, og den ældre herre tog det med stoisk ro at blive talt sådan til, så var nok kun mig der blev forarget over det sprog foran og til kunder, og havde jeg været chef havde jeg påtalt det.(Ja chefen stod nemlig ganske få meter fra kassen, men reagerede ikke!)

Nok forargethed herfra!;) var lige mormoren der kom op i mig der!;)

Billeder af maden her nederst, ingredienser og færdige resultat;)