Madblogstoppen

søndag den 2. oktober 2011

Så er der mad - 9

Der er mere mad på menuen. Denne ret er dog inspireret af en opskrift jeg fandt på karolines køkken hjemmeside, men jeg har ændret det lidt i forhold til hvad jeg lige havde i køleskabet:)


Pasta m/rejer og tomater
1 person

Du skal bruge følgende:


  • 75-100 g tørret spaghetti

  • 100 g rejer - jeg brugte frosne, Husk bare at de skal være tøet op inden brug.

  • 2-3 forårsløg

  • 125g cherrytomater

  • 1,5-2 dl cremefine 7 %

  • 1 fed hvidløg

  • lidt oliemargerine

  • hakket persille

  • salt og peber

Fremgangsmåde



  • Start med at snitte forårsløg i ca. 2 cm stykker, halver cherrytomaterne og skær hvidløget i tynde skiver.

  • sæt vand over til pasta, og kog pastaen.

  • kom oliemargerine i en gryde, varm det op. Svits hvidløg og forårsløg deri, ca. 1 min.

  • Tilsæt cremefine og tomater, og bring det i kog.

  • Tag gryden af varmen, og tilsæt rejer og hakket persille.

  • Tag den varme nykogte pasta, hæld sovsen over og vend det hele godt rundt.

Og så ser det hele sådan her ud - god appetit;)

Så er der mad - 8

Så er det tid til nye opskrifter her på bloggen, og de er dælme gode - hvis jeg selv skal sige det;)


Den første jeg gerne vil dele, er den nemmeste hverdagsret og en jeg ofte laver. Jeg laver den dog oftest på gefühl, så målene er ca. mål, så prøv jer frem:)

Kylling i paprikasovs
til 1 person, nok til 2 dage.

Du skal bruge følgende:



  • 1 kyllingbryst, ca. 125g, skåret i strimler

  • 1/2 rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 1,5-2 dl cremefine 7 %

  • 3 spsk tomatpure, eller 1 dåse af de små.

  • 2-3 tsk. paprika

  • lidt oliemargerine

  • Ris, den mængde man kan spise:)

Fremgangsmåde:



  • Du kommer først lidt oliemargerine i panden og tilsætter parikaen, kyllingen brunes så af her i, kylling behøver ikke være helt gennemstegt endnu.

  • Tilsæt så peberfrugten, og lad det hele stege 3-4 min.

  • Derefter tilsættes cremefine og tomatpure, og det hele får lov til at koge. Der kan tilsættes mere cremefine hvis sovsen er for tyk, eller man gerne vil have mere sovs;)

  • Smag endelig til med mere paprika og evt. salt.

  • Det serveres så med ris, og grøntsager efter eget valg. Jeg havde valgt en frossen grøntsagsblanding.



Og sådan skulle de så gerne ende med at se ud - MUMS:D









mandag den 13. juni 2011

Så er der mad - 7

Ja, så blev det tid til endnu et bloginlæg, og ja der går ALT for lang tid i mellem, så må vist hellere tage mig sammen bare en smule, så det prøver jeg så:)
Jeg har haft en skøn pinseweekend, hvor jeg har haft alt for travlt med alle mulige ting, men det har været det hele værd:)
Bl.a. havde jeg nogle af mine gamle studieveninder på besøg i lørdags, til en aften med grill-hygge, som egentligt skulle have foregået ude i min have, men det ville vejret ikke være med til, så vi måtte rykke indenfor og nøjes med at grille udendørs, men aftenen blev ikke mindre hyggelig af den grund.

Jeg havde i aftens anledning lavet hjemmelavet is - for første gang - og det blev en succes, så derfor deler jeg lige opskriften, som venligst er lånt af "Thomas Rohde" fra programmet 4-stjernes middag, hvor han gav denne variation som fif, jeg valgte dog en anden smagsvariant end han lavede og det blev super lækkert:)

Hjemmelavet is m/chokoladestykker
Nok til 5 personer

Du skal bruge følgende:





  • 6 pasterurisede æggeblommer



  • 100g sukker



  • ½ vaniljestang



  • ½ l piskefløde



  • 100 g god mørk chokolade




Fremgangsmåde:






  • Start med at piske æg, sukker og vanilje til det er helt lyst og luftigt og sukkeret ikke "knaser" når du rører i massen.



  • Hak chokoladen, så fint eller groft som du selv kan lide det og rør det i æggemassen.



  • Pisk fløden til flødeskum og vend det forsigtig ned i æggemassen.



  • Så puttes is-massen i den form du ønsker, jeg brugte en randform, men du kan også bruge en plastikbøtte eller hvad du nu har.



  • Sættes så i fryseren i minimum 3-4 timer, bliver allerbedst hvis det står natten over.



  • Tages ud i god tid før den skal serveres, så den tør lidt op inden servering.



  • Jeg servede med jordbær til, men du kan bruge lige det du selv kan lide, eller bare spise den som den er:)








Uhm, lækker is til dessert eller til at køle i sommervarmen;)







Vi kunne jo ikke kun leve af is i lørdags, så jeg besluttede også at jeg ville bage et olivenbrød, som jeg tidligere havde lavet, men men men, kunne selvølgelig ikke finde opskriften på det, så gik på google og fandt inspiration fra flere opskrifter, og kom så selv op med denne kombination, som er inspireret af flere forskellige opskrifter:)






Olivenbrød m/soltørrede tomater og pinjekerner


nok til to flutes eller et større brød som jeg lavede.





Det skal du bruge:






  • 25g Gær





  • 400 g Hvedemel





  • 200g Grahamsmel





  • 2 dl olivenolie





  • 3 dl vand





  • 1 tsk salt





  • 75 g sorte oliven u/sten





  • 75g grønne oliven u/sten





  • 50 g. soltørrede tomater i olie, evt. køb dem der er snittet





  • 20-25 g pinjekerner, som skal ristes af på panden inden de bruges.


Fremgangsmåde:







  • Start med at komme oliven, pinjekerner og tomater(hvis de ikke allerede er snittet) op i en blender, så det bliver hakket fint, skal dog ikke være så fint at man ikke kan se hvad det er - prøv dig frem:)





  • Opløs gæren i vandet, som skal være lunkent.





  • Tilsæt olien og de hakkede oliven, pinjekerner og tomater.





  • Herefter tilsættes alt grahamsmelet og der røres godt rundt.





  • Så kommer du hvedemelet i lidt efter lidt, her er det vigtigt at dejen stadig er lige klistret når den skal stilles til hævning. Så kom hellere for lidt mel i end for meget, da du altid kan tilføje mere senere.






  • Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 min.





  • Efter 45 min. formes dejen til et lang brød eller til 2 mindre flutes Her kan du tilføje mere mel, mens du ælter og former dejen igen, men stadig vigtig at dejen er lidt klistret.





  • Efterhæves ca. 20-30 min, og pensles med mælk eller æg inden det bages på 200 grader i 25-30 min.





  • Og så skulle det gerne ende ud med at sådan her ud:



God fornøjelse:)

tirsdag den 15. marts 2011

Så er der mad - 6

Ja, så blev jeg lige inspireret endnu en gang:)
Har i weekenden været hjemme hos min forældre, som tilbød mig at jeg kunne få et røget makrel med hjem, først tænkte jeg..."øh hvad skal jeg med den", men sagde så alligevel "ja, tak", da jeg jo er ret vild med fisk:)
Surfede lidt på nettet, for at finde ud af hvad jeg kunne bruge den her hele fisk til, og blev enig med mig selv om at jeg ville lave en røget makrel salat ala. mig:) Så den her er inspireret af div. opskrifter på nettet:)

Røget makrelsalat
Her er rigeligt til 2-3 personer til en frokost

Du skal bruge følgende:

  • 1 hel røget makrel
  • 10-12 cm agurk
  • 8-10 radiser
  • 1 rødløg
  • ca. 35 g mayonaise, let
  • purløg
  • salt og peber
  • citronsaft
  • cherrytomater til pynt/tilbehør

Fremgangsmåde:

  • Start med at ordne makrellen. Fjern hoved og hale. Flæk den på langs og fjern skindet.
  • Nu kan det store ben, trækkes ud, men hver obs på at få alle de små ben fjernet. Dette gjorde jeg ved at tage små stykker af makrellen i hånden og pille det fra hinanden med fingrene, så jeg fandt alle benene, og samtidigt fik delt makrellen i små stykker.
  • Agurk, rødløg og radiser snittes og blandes i en skål sammen med den smuldrede makrel.
  • Purløg klippes og kommes i, mængden afhænger lidt af hvad du kan li' men en god dusk må der gerne komme i. (smag dig frem)
  • Mayonaisen tilsættes. Gør det lidt af gangen, da der kun lige skal i, så det hele hænger sammen, bliver træls hvis der kommer for meget mayonaise, så lidt af gangen til det hele hænger sammen.
  • Salt, peber og citronsaft tilsættes lidt af gangen, indtil salaten smager som du kan li.
  • Lægges på brød, og pyntes med cherrytomater og klippet purløg.




God fornøjelse:)
Det smager super skønt hvis man er til fisk, og tror den vil være alletiders til en lækker sommerfrokost:)

onsdag den 9. marts 2011

Inspireret til muffins;) Så er der mad - 5

Her i weekenden var jeg i København, eller dvs. sån set i skodsborg og besøge Helle og Mike for at fejre deres fødselsdag, en super skøn weekend, med kanon vejr, god mad, godt selskab og masser af sjov.

Jeg blev dog inspireret af Helle, til at kaste mig ud af bage muffins, da Helle havde bagt de lækreste blåbærmuffins til os, så det måtte jeg også selv kaste mig ud i at prøve, så sagt så gjort, så idag har Næs-hytten duftet langt væk af bagværk, hvilket jo ikke er så dumt endda;) Jeg vil dele opskrifterne med jer, da det blev 2 super skønne muffins jeg fik bagt, så her kommer en super nem opskrift til jer:)
Grundopskriften har jeg fra siden: http://www.kvalimad.dk/, men har selv proppet det fyld i jeg havde lyst til:)


Blåbær-hvidchokolade og hindbær-hvidchokolade muffins:)
Opskriften giver 15 stk.
Jeg lavede 2 portioner, så jeg fik 15 af hver slag muffins.

Du skal bruge følgende:
Tørt:

  • 5 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 knivspids salt

Vådt:

  • 2 ½ dl cremefraiche
  • 1 1/4 dl olie
  • 1 æg
  • 2 ½ dl sukker (ja, ved godt sukker ikke er vådt, men det skal blandes i de våde ingredienser, således at det opløses, og ikke knaser i dejen:)

Fyld:

  • 125g blåbær eller hindbær, friske.
  • 100g hvidchokolade.

Fremgangsmåde:

  • Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål og alle de våde i en anden.
  • Chokolade hakkes og bærrene skylles.
  • Fyldet kommes så i de tørre ingredienser, dette for at bærene suger noget af melet, og derved ikke synker til bunds i formene når de bages.

  • Så skulle du gerne få noget der ligner det her. Billederne jeg har lagt op viser dem med hindbær og hvidchokolade.


  • Derefter hældes det våde over i skåle med de tørre ingredienser og det hele vendes sammen. Jeg vaglte at vende det sammen for at få en mere luftig dej, og for at skåne bærrene mere. Hindbærene vil nok mases ud, selvom du er forsigtigt, men det gør ikke noget de ikke er hele, smagen er stadig fantastisk:)
  • Derefter fyldes du bare dejen i muffinsforme. Jeg fyldte dem kun 2/3 del op, så de ikke hævede for meget ud over kanten når de blev bagt.
  • Muffinsne sættes i ovnen på 200 grader og bages i 15-20 min.
  • Så skulle de gerne ende med at se sådan her ud:) Den bagerste er med blåbær og den forreste med hindbær og de smagte fantastisk og kan sagtens fryses, så vil jeg bare lune dem lidt op igen inden de skal serveres.

God fornøjelse med bageriet:)


tirsdag den 1. marts 2011

Så er der mad - 4

Ja, så gik det her blog-opdatering jo LANGT fra som planlagt, men jeg lavede en super lækker lasagne til aftensmad, som jeg er nød til at dele med jer andre:)
Det er en Kyllinge-spinat lasagne, som egentligt er inspireret af en lakse-lasagne opskrift, men den skulle prøves med kylling, og det blev ganske godt så her kommer den:

Retten er beregnet til 2:

Du skal bruge følgende:
  • 250g kylling
  • 250g frossen spinat
  • 250 ml cremefine madlavningsfløde 7 %
  • 4-6 lasagneplader
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • muskatnød
  • revet mozarella til at drysse over
  • et lille skvæt olie til at svitse løg i
  • vand

Fremgangsmåde:

  • Start med at snitte løg og hvidløg fint og svits det i olie
  • Tilsæt en 1/4 dl vand ca. og spinaten til gryden og lad spinaten tø i gryden, alt vandet skal gerne fordampe
  • Tilsæt så cremefine, salt, peber og revet muskatnød, og lad det hele simre, til det næsten koger, så skulle du gerne få noget der ligner det nedenunder.


  • Kyllingen skæres i småtern, og nu er du så klar til at ligge lasagnen i lag i fadet.
  • Start med at smøre fadet evt. med olie, og lig så et lag kylling

  • Derefter et lag af spinatsovsen.

  • Derefter lasagneplader, og forsat sådan indtil fyldet er brugt op. Toppen skal være ren spinatsovs.

  • Lasagnen sættes i ovnen, på ca. 180 grader. Efter 10 min tages den ud og drysses med mozarellaen og bager så igen 15-20 min indtil osten og gylden og lasagnepladerne færdige:)
  • Så skulle det hele gerne se sådan her ud

Personligt syntes jeg den var lige i skabet, og jeg spiste en salat dertil, men du kan jo servere lige de grøntsager du har lyst til, og evt. noget lækkert brød:)

God fornøjelse;)

tirsdag den 18. januar 2011

Ikke den bedste start;)

Ja, så gik de alligevel 14 dage mellem de sidste indlæg, så det første af mine nytårsforsæt, går det ikke for godt med, men har bare haft 1000 ting at se til, bla. med Nuka:) Hun er super dejlig, men tager naturligt masser af min tid, og opmærksomhed, hvilket hun også skal, for hun er min nummer 1:) Og så elsker hun bare at putte på min mave, hvilket hendes "Mor" også syntes er hyggeligt.

Ellers går dagene med arbejde og lejligheden, er snart kommet helt på plads, alle flyttekasser er pakket ud eller kørt væk, så nu er der bare kontoret tilbage som skal organiseres, og hvis alt går som det skal er min plan at ordne det her i weekenden hvor har fri, hvilket er den eneste weekend i lang tid hvor jeg ikke skal noget. Det kunne man jo så syntes var dejligt, men det er lidt overvældende at jeg har planer hver weekend indtil april, enten en fest eller arbejde, så har nok at se til i tiden, og drømmer nogle gange at jeg havde flere timer i døgnet, men sån går det nok ikke lige;)

Men ellers ruller livet derud, så det er ski ikke så tosset;)

lørdag den 1. januar 2011

Nyt år, Nye tider;)

Ja, så blev det 2011, og endda den første dag i året. Tv'et bugner af genudsendelser af tv-serier, gamle film og andet junk. Og så sneg statsministeren lige sin tale ind mit i det hele. Folk i nyhederne taler om nytårsforsæt, som er de typiske, tabe sig, stoppe med at ryge, få flere penge og ja i kender dem alle. Men hvorfor er det at dagen idag, er dagen hvor man skal ændre på noget i sit liv? Selv syntes jeg da at lørdag er en skod dag at ændre på noget, for lørdage er ment til afslapning, så til alle jer der mener i skal ændre jeres liv i dag, vent da til mandag eller tirsdag, eller måske endda d. 7 januar, datoen er ikke vigtig, men valget man tager er vigtigt:)
Nu vil jeg dele mit nytårsforsæt med jer, de er også et af de typiske, men hva' man er vel en i mængden;)
I 2011 vil jeg:
  • Bliver bedre til at blogge
  • Blive mere lykkelig end jeg er, ved at udleve noget at det jeg går og drømmer om
  • Bruge masser af tid Nuka, og mere tid familien og vennerne, så jeg ikke glemmer de mennesker der vigtigst:)
Jeps, det var så den del af det af starten på mit nye år:)
Skal nok snart få lagt billeder ind af min nye hybel, et skylder jeg vist:)

Godt nytår derude, fra mig og Nuka:)