Madblogstoppen

søndag den 2. oktober 2011

Så er der mad - 9

Der er mere mad på menuen. Denne ret er dog inspireret af en opskrift jeg fandt på karolines køkken hjemmeside, men jeg har ændret det lidt i forhold til hvad jeg lige havde i køleskabet:)


Pasta m/rejer og tomater
1 person

Du skal bruge følgende:


  • 75-100 g tørret spaghetti

  • 100 g rejer - jeg brugte frosne, Husk bare at de skal være tøet op inden brug.

  • 2-3 forårsløg

  • 125g cherrytomater

  • 1,5-2 dl cremefine 7 %

  • 1 fed hvidløg

  • lidt oliemargerine

  • hakket persille

  • salt og peber

Fremgangsmåde



  • Start med at snitte forårsløg i ca. 2 cm stykker, halver cherrytomaterne og skær hvidløget i tynde skiver.

  • sæt vand over til pasta, og kog pastaen.

  • kom oliemargerine i en gryde, varm det op. Svits hvidløg og forårsløg deri, ca. 1 min.

  • Tilsæt cremefine og tomater, og bring det i kog.

  • Tag gryden af varmen, og tilsæt rejer og hakket persille.

  • Tag den varme nykogte pasta, hæld sovsen over og vend det hele godt rundt.

Og så ser det hele sådan her ud - god appetit;)

Så er der mad - 8

Så er det tid til nye opskrifter her på bloggen, og de er dælme gode - hvis jeg selv skal sige det;)


Den første jeg gerne vil dele, er den nemmeste hverdagsret og en jeg ofte laver. Jeg laver den dog oftest på gefühl, så målene er ca. mål, så prøv jer frem:)

Kylling i paprikasovs
til 1 person, nok til 2 dage.

Du skal bruge følgende:



  • 1 kyllingbryst, ca. 125g, skåret i strimler

  • 1/2 rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 1,5-2 dl cremefine 7 %

  • 3 spsk tomatpure, eller 1 dåse af de små.

  • 2-3 tsk. paprika

  • lidt oliemargerine

  • Ris, den mængde man kan spise:)

Fremgangsmåde:



  • Du kommer først lidt oliemargerine i panden og tilsætter parikaen, kyllingen brunes så af her i, kylling behøver ikke være helt gennemstegt endnu.

  • Tilsæt så peberfrugten, og lad det hele stege 3-4 min.

  • Derefter tilsættes cremefine og tomatpure, og det hele får lov til at koge. Der kan tilsættes mere cremefine hvis sovsen er for tyk, eller man gerne vil have mere sovs;)

  • Smag endelig til med mere paprika og evt. salt.

  • Det serveres så med ris, og grøntsager efter eget valg. Jeg havde valgt en frossen grøntsagsblanding.



Og sådan skulle de så gerne ende med at se ud - MUMS:D