Madblogstoppen

tirsdag den 15. marts 2011

Så er der mad - 6

Ja, så blev jeg lige inspireret endnu en gang:)
Har i weekenden været hjemme hos min forældre, som tilbød mig at jeg kunne få et røget makrel med hjem, først tænkte jeg..."øh hvad skal jeg med den", men sagde så alligevel "ja, tak", da jeg jo er ret vild med fisk:)
Surfede lidt på nettet, for at finde ud af hvad jeg kunne bruge den her hele fisk til, og blev enig med mig selv om at jeg ville lave en røget makrel salat ala. mig:) Så den her er inspireret af div. opskrifter på nettet:)

Røget makrelsalat
Her er rigeligt til 2-3 personer til en frokost

Du skal bruge følgende:

  • 1 hel røget makrel
  • 10-12 cm agurk
  • 8-10 radiser
  • 1 rødløg
  • ca. 35 g mayonaise, let
  • purløg
  • salt og peber
  • citronsaft
  • cherrytomater til pynt/tilbehør

Fremgangsmåde:

  • Start med at ordne makrellen. Fjern hoved og hale. Flæk den på langs og fjern skindet.
  • Nu kan det store ben, trækkes ud, men hver obs på at få alle de små ben fjernet. Dette gjorde jeg ved at tage små stykker af makrellen i hånden og pille det fra hinanden med fingrene, så jeg fandt alle benene, og samtidigt fik delt makrellen i små stykker.
  • Agurk, rødløg og radiser snittes og blandes i en skål sammen med den smuldrede makrel.
  • Purløg klippes og kommes i, mængden afhænger lidt af hvad du kan li' men en god dusk må der gerne komme i. (smag dig frem)
  • Mayonaisen tilsættes. Gør det lidt af gangen, da der kun lige skal i, så det hele hænger sammen, bliver træls hvis der kommer for meget mayonaise, så lidt af gangen til det hele hænger sammen.
  • Salt, peber og citronsaft tilsættes lidt af gangen, indtil salaten smager som du kan li.
  • Lægges på brød, og pyntes med cherrytomater og klippet purløg.




God fornøjelse:)
Det smager super skønt hvis man er til fisk, og tror den vil være alletiders til en lækker sommerfrokost:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar