Madblogstoppen

søndag den 2. oktober 2011

Så er der mad - 8

Så er det tid til nye opskrifter her på bloggen, og de er dælme gode - hvis jeg selv skal sige det;)


Den første jeg gerne vil dele, er den nemmeste hverdagsret og en jeg ofte laver. Jeg laver den dog oftest på gefühl, så målene er ca. mål, så prøv jer frem:)

Kylling i paprikasovs
til 1 person, nok til 2 dage.

Du skal bruge følgende:



  • 1 kyllingbryst, ca. 125g, skåret i strimler

  • 1/2 rød peberfrugt, skåret i strimler

  • 1,5-2 dl cremefine 7 %

  • 3 spsk tomatpure, eller 1 dåse af de små.

  • 2-3 tsk. paprika

  • lidt oliemargerine

  • Ris, den mængde man kan spise:)

Fremgangsmåde:



  • Du kommer først lidt oliemargerine i panden og tilsætter parikaen, kyllingen brunes så af her i, kylling behøver ikke være helt gennemstegt endnu.

  • Tilsæt så peberfrugten, og lad det hele stege 3-4 min.

  • Derefter tilsættes cremefine og tomatpure, og det hele får lov til at koge. Der kan tilsættes mere cremefine hvis sovsen er for tyk, eller man gerne vil have mere sovs;)

  • Smag endelig til med mere paprika og evt. salt.

  • Det serveres så med ris, og grøntsager efter eget valg. Jeg havde valgt en frossen grøntsagsblanding.



Og sådan skulle de så gerne ende med at se ud - MUMS:D









Ingen kommentarer:

Send en kommentar