Madblogstoppen

onsdag den 9. marts 2011

Inspireret til muffins;) Så er der mad - 5

Her i weekenden var jeg i København, eller dvs. sån set i skodsborg og besøge Helle og Mike for at fejre deres fødselsdag, en super skøn weekend, med kanon vejr, god mad, godt selskab og masser af sjov.

Jeg blev dog inspireret af Helle, til at kaste mig ud af bage muffins, da Helle havde bagt de lækreste blåbærmuffins til os, så det måtte jeg også selv kaste mig ud i at prøve, så sagt så gjort, så idag har Næs-hytten duftet langt væk af bagværk, hvilket jo ikke er så dumt endda;) Jeg vil dele opskrifterne med jer, da det blev 2 super skønne muffins jeg fik bagt, så her kommer en super nem opskrift til jer:)
Grundopskriften har jeg fra siden: http://www.kvalimad.dk/, men har selv proppet det fyld i jeg havde lyst til:)


Blåbær-hvidchokolade og hindbær-hvidchokolade muffins:)
Opskriften giver 15 stk.
Jeg lavede 2 portioner, så jeg fik 15 af hver slag muffins.

Du skal bruge følgende:
Tørt:

  • 5 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 knivspids salt

Vådt:

  • 2 ½ dl cremefraiche
  • 1 1/4 dl olie
  • 1 æg
  • 2 ½ dl sukker (ja, ved godt sukker ikke er vådt, men det skal blandes i de våde ingredienser, således at det opløses, og ikke knaser i dejen:)

Fyld:

  • 125g blåbær eller hindbær, friske.
  • 100g hvidchokolade.

Fremgangsmåde:

  • Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål og alle de våde i en anden.
  • Chokolade hakkes og bærrene skylles.
  • Fyldet kommes så i de tørre ingredienser, dette for at bærene suger noget af melet, og derved ikke synker til bunds i formene når de bages.

  • Så skulle du gerne få noget der ligner det her. Billederne jeg har lagt op viser dem med hindbær og hvidchokolade.


  • Derefter hældes det våde over i skåle med de tørre ingredienser og det hele vendes sammen. Jeg vaglte at vende det sammen for at få en mere luftig dej, og for at skåne bærrene mere. Hindbærene vil nok mases ud, selvom du er forsigtigt, men det gør ikke noget de ikke er hele, smagen er stadig fantastisk:)
  • Derefter fyldes du bare dejen i muffinsforme. Jeg fyldte dem kun 2/3 del op, så de ikke hævede for meget ud over kanten når de blev bagt.
  • Muffinsne sættes i ovnen på 200 grader og bages i 15-20 min.
  • Så skulle de gerne ende med at se sådan her ud:) Den bagerste er med blåbær og den forreste med hindbær og de smagte fantastisk og kan sagtens fryses, så vil jeg bare lune dem lidt op igen inden de skal serveres.

God fornøjelse med bageriet:)


1 kommentar: