Madblogstoppen

onsdag den 22. september 2010

Movie-night and day;)

Så kom jeg da lige en tur i biffen igen, og endnu engang en ganske god film.
Denne gang var det "Susanne Biers, Hævnen" der stod på programmet. Ærligt syntes jeg den var enormt langtrukken i starten, men den sidste times tid, åbende op og så gav det lige pludselig mening og jeg forlod biografen med en følelse af at filmen har forsøgt at fortælle mig om valget mellem hævn og passivitet.

Kender du det? Når man sidder i biografen og bliver så grebet af filmen at man mærker det menneskene på skærmen føler? Man kan mærke deres smerte, deres glæde, deres sorg. Lige netop dette syntes jeg den her film gjorde ved mig. Jeg er ikke sikker på jeg endnu har fundet ud af meningen med filmen, eller ved hvad dens egentlige klare budskab var, men den rørte mig helt ned i maven, så det kunne mærkes, så jeg forlod salen med en følelse af at have oplevet noget, jeg ikke helt kunne sætte ord på:) Nu skal det ikke lyde som en dyb åbenbaring jeg har fået eller noget, så vildt var det ikke, men den gav en god oplevelse, på trods af dens dystre fortælling.

Det var ikke den eneste film jeg fik set idag, for valgte at se en film i formiddags - ja fridagene skal bruges konstruktivt, så jeg så "Remember Me" herhjemme fra sofaen. Her vil jeg starte med at rose skuespillerne for helt fantastisk skuespil. Vil sige at jeg troede jeg sad med endnu en Hollywood film, om det hårde liv, den urimelige far, 2 fortvivlede sjæle der mødes og forelskes, hvilket den til dels også handler om. Men da filmen nærmer sig sin slutning, er det tydeligt at den mere handler om at de ting der foregår i den virkelige verden, terrorhandlinger, ulykker, naturkatastrofer - de ting der ofte kræver menneskeliv, sker for almindelige mennesker. Selvom det er ikke er nogen vi kender som dør, er det måske vores nabo der mister sin kone. Så jeg så det som en reminder om at tingene sker, selvom det ikke direkte rammer mig. Syntes bestemt den er værd at se, ja der er en del Hollywood, men stadig en ærlig film, med utrolig godt og ærligt skuespil.


Klippet her er fra Remember Me, og måske en smule ude af kontekst for jer der ikke har set filmen, men syntes scenen er kanon pga. at skuespillet, så derfor deler jeg den med jer;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar