Madblogstoppen

søndag den 28. april 2013

Ferie, camping og kødboller;)

Ja, så gik der igen lige lidt lang tid imellem mine nedlæg, men that's me!!
Har her i april holdt ferie, hvilket har været absolut fantastisk, at kunne slukke arbejde oppe i hovedet og bare tænke på mig selv!;)

Startede min ferie med en tur i sommerhus - eller det var egentligt en ferielejlighed i danland blokhus, men sjovt var det! Det var med 3 skønne pædagog-veninder, Ditte, Pernille og Heidi;) vores 5 mand, Mette, var desværre bukket under for sygdom, men vi tager revanche næste år;)! Men forestil jer 4 piger, alkohol, enorme mængder mad, og ingen andre planer end hygge - det kunne kun gå galt - på den sjove måde;)! Mere kan ikke deles her i offentligt forum - det hører gruppen til;)

Ferien gik også med at fornye mit hjem, med maling mm. Og deler lige et billede af mit soveværelse med jer, det er ikke 100 % færdigt - dvs. Jeg mangler at sy puder til mit soveværelse, de skal laves af det stof på billederne, så i kan se det også;) Er super glad for resultatet, og elsker farven! Så en stor tak til min dejlige far for at bruge 1 1/2 dag på at hjælpe sin datter med at male og lave sengegavl;)!!

Weekenden her er gået med en tur på camping - alene;)! Ja, det lyder måske mærkeligt at sidde og hænge ud i en campingvogn, alene, men ELSKER roen, hyggen, stemningen og det ikke at føle man skal lave en masse i huset, men bare kan gå lange ture og læse en god bog ( ja, for der kan kun ses DR1 og TV2 ikke lige min kanaler jo - er jo en tv3-seriefreak).

Sidst vil jeg lige dele en opskrift på nogle skønne kødboller med jer - de smagte fantastisk!!

Kødboller, Louise style - italiensk inspireret!

Du skal bruge:

- 400g hakket oksekød ( jeg havde de her mængder så lavede en stor portion)
- 300g hakket svinekød
- ca 50g revet parmesan
- en god håndfuld hakket frisk basilikum
- 3-4 fed hvidløg presset
- ca. 1 dl rasp
- ca. 1/2 dl mælk
- salt og peber

Det hele blandes godt sammen, så det har en passende konsistens til kødboller;) syntes du det er lidt tyndt/ikke sammenhængende kommes mere rasp i;) jeg plejer så, at teste om smagen er ok, ved at komme en lille klat fars i en skål med vand og så i mikroovnen, og lad det få 1 minuts tid så farsen er kogt, så kan man smage på det, uden at smage på det rå fars hvis man ikke bryder sig om det;)

Bollerne steges på en pande, i den størrelse du kan lide( personligt laver jeg dem ikke ret store) med en klat olie eller margerine. Jeg serverede dem i en tomatsovs og med frisk pasta, super mums!;) jeg laver tomatsovsen og så kommes bollerne bare i et par minutter og varmes med;)

Her er så div. Billeder af ovenstående;)

billedet med det grønne sengetæppe er mit soveværelse før det blev malet, og min gamle seng og så er der et midt i mellem billede, af far i malerprocessen:)











Ingen kommentarer:

Send en kommentar