Madblogstoppen

lørdag den 2. februar 2013

Flødebolleræs;)

Årets 1 indlæg - hvem skulle have troet det! Tja... Nok alle, da jeg jo har rekorden i at være ringe til at lave de her blog indlæg;)

Som overskriften så fint afslører er der tale om flødeboller. Jeg var sidste weekend til Melodi Grandprix hygge hos Mette og der havde hendes veninde Tenna lavet hjemmelavede flødeboller, så da jeg i forgårs konstaterede at jeg havde nogle pasteuriserede æggehvider i køleskabet tænkte jeg dette måtte prøves. Opskriften er en kombination af flere jeg fandt på nettet og de blev sku' gode så her kommer den:

Flødeboller, almindelige og med hindbær

Bunde:
Her lavede jeg 3 slags
En med ren marcipan
En med marcipan som blev bagt lidt gyldent i ovnen. Ca 5 min ved 180 g
En med mørdej;
125g Mel
50g smør
50g sukker

Blandes godt, evt. Brug en smule vand hvis du har svært ved at få det til at hænge sammen. Dejen rulle ud i 3 mm tykkelse og stikkes ud i den størrelse du har lyst til. De krymper en smule i diameter når de bages fandt jeg ud af. Bages ca.6-8 min ved 180 grader til de er gyldne.

Fyld:

2 bægre æggehvider, i mit tilfælde var det 3 hvider
200g sukker
50g glukose
1 dl vand
1 vaniljestang
Frysetørrende hindbær

Først piskes æggehviderne stive
Vand, Sukker, glukose og vaniljen fra vaniliestangen kommes i en gryde og koges op til 117 grader. Derefter hældes det i æggehviderne mens der piskes kraftigt. Hvidere skal nu stå 10-12 min og røres i ( jeg brugte en røremaskine) ved middelhastighed. så skulle de gerne have fine blanke hvider som kan danne toppe, hvis hvidere ikke er stive nok piskes de mere. Jeg lod dem stå til de var afkølede, inden jeg kom dem på bundene. De bliver nemlig lidt lune når den varme sukkerlage hældes i. Derefter tog jeg den de, af fyldet jeg ville lave til hindbær skum og kom frysetørrende hindbær i, jeg knuste dem og smagte så til med den mængde jeg kunne li;)

Nu skal de færdige boller stå i minimum 1 time, jeg lod dem stå 1,5 ved stuetemperatur inden de overtrækked med chokolade. Jeg brugte mørk og hvid chokolade.

Jeg gjorde sådan at jeg satte flødebollen på en paletkniv med riller i og så holdte den over min skål med chokolade og hældte så chokolade over med en øser, og stillede dem derefter til at størkne på en rist.

et godt tip er at temperere chokoladen korrekt så får den et dejligt knæk og størkner hurtigere;)

Mums de var gode, så god fornøjelse;)!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar